Næstved Havn har sammen med Danske Havne fået udarbejdet en omfattende beskæftigelsesanalyse af Impact Economics og COWI, der tydeligt viser havnens store betydning for både beskæftigelse og økonomi – lokalt såvel som nationalt.
Havnens aktiviteter skaber beskæftigelse og vækst
- I 2024 har aktiviteterne i og omkring Næstved Havn direkte og indirekte betydning for hele 2.023 job (årsværk) på landsplan. Heraf er 939 job placeret i Næstved Kommune.
- Havnens virksomheder producerer varer og tjenesteydelser til en samlet værdi af 5,1 mia. kr. – heraf 2,7 mia. kr. i Næstved Kommune.
- Den samlede værditilvækst udgør 2,3 mia. kr. på landsplan, hvoraf 1,1 mia. kr. skabes i Næstved Kommune.
- Virksomhederne bidrager med 520 mio. kr. i skattebetalinger – heraf 110 mio. kr. til Næstved Kommune.
Bred branchemæssig betydning
- De største brancher i Næstved Kommune er glas- og betonindustrien (349 job), renovation og affaldsbehandling (185 job), engroshandel, landtransport og hjælpevirksomheder til transport.
- Over to tredjedele af de ansatte i havnerelaterede virksomheder bor i Næstved Kommune, mens resten primært bor i nabokommunerne.
Fokus på faglærte og diversitet
- Over 40% af de ansatte i havnerelaterede virksomheder har en erhvervsfaglig uddannelse.
- 14% af de ansatte er kvinder, hvilket svarer til niveauet i fremstillingsbranchen generelt.
Aldersfordeling og lokal forankring
- Havnevirksomhederne har en større andel ansatte i aldersgruppen 55-64 år end gennemsnittet for kommunen.
- 68% af de ansatte i havneerhverv i Næstved Kommune bor også i kommunen.
Analysen dokumenterer, at Næstved Havn er en stærk motor for arbejdspladser, vækst og lokal udvikling – og at havnens betydning rækker langt ud over kajkanten.
Hent beskæftigelsesanalysen her: ANALYSEN

Skriv et svar